I’m back!

Efter sygdom og nydelse af barselslivet (som slutter om mindre end to måneder – vræææææl! 😩), så er jeg endelig tilbage! For nu, hvertfald. 

Jeg har tænkt meget på, hvad min blog skal indeholde. Det er jo nemt, at overfuse jer læsere med billeder og beretninger fra mit eget saglige (næsten da) liv med mine to guldklumper. Det vil jeg selvfølgelig stadig gerne skilte lidt med! Men jeg vil også gerne være mere end det. Jeg er nået frem til, at jeg gerne vil være “talerør” for andre mennesker. Komme med beretninger fra andre sjæle, som har (eller stadig) befinder sig i hårde situationer. Jeg sys, at der i blogland og mange andre sociale medier, er tendens til at være en anelse selvcentrerede. Ikke at det ikke er godt nok (jeg følger selv mange, hvor jeg nyder, at få et hverdagsglimt fra deres liv – boliger, børn, etc.), men jeg vil gerne have mulighed for, at vise lidt fra andres respektfulde liv. Jeg har en del efterhånden, der er villige til at føre ordet via min blog, og dermed få deres unikke budskab ud i blogland. Dette medfølger dog, at jeg får flere følgere, så de netop kan komme længere ud med deres budskaber. Så vil I hjælpe mig/os? Ved at dele min Facebook side (Mortilguld), min Instagram profil (moartilguld) og mine blogindlæg. Så jeg dermed kan stige lidt i læsere, og disse fantastiske mennesker kan føre pennen? De jeg hovedsageligt har kontakt med, er folk der har haft livstruende, smertefulde og/eller kroniske sygdomme samt store tab ind på livet. Alle smadder spændende og virkelig øjenåbnende historier, der blot venter på at blive fortalt. Så tag nu endeligt imod dem. 

Så lige lidt selvfed blogging herfra. 

Mine unger stortrives. Den 2,5 årige synes stadig, at skulle føre slagets gang herhjemme. Det er ikke altid til alles fordel. Mindsteguldet på 8,5 måned (ja sgu, han er så gammel nu! 😱) er stadig verdens gladeste “lille” fyr. Kravle gør vi os ikke så meget i, men hvad fa’en. Med et højt humør kommer man langt. Jeg vil på et senere tidspunkt skrive lidt om opdragelsen af disse to. Samt en lille opfordring til os kvinder om, at fortælle hele sandheden om det at få børn, til vores medsøstre. Der er MEGET jeg gerne lige ville have vidst! Ikke at jeg fortryder, bestemt ikke. Men altså.. En ny verden åbner sig, når man får børn. På (rigtig meget) godt, men også ondt. Så stay tooned! Og nyd den sidste weekendsaften. Her sover ungerne, jeg har smidt de småfede stænger i fifaen og skal til at trykke play til mit elskede Sex and the City. Sådan. Screw you, Buddy Holly 👊

  
Mys

Sine R.