Verdens værste blogger! Men med en uvant tilgang..

Jeg ved godt, at jeg ikke er brandgod til, at opdatere bloggens design. At være en regelmæssig blogger, kan jeg heller ikke prale af at være. Jeg ville mægtig gerne kunne følge trenden som de “kendte” bloggere herinde, virkeligt tjekket, formår det. Tænk sig, at kunne blogge hver dag! Det var egentligt tanken omkring denne blog. Men jeg må sande, at med to små blemisbrugere, som ind i mellem også er syge, udrejsende far og tilmed en (meget) træt mor, så er det ikke bloggen jeg tænker på som det første jeg vågner. Ej heller det sidste. Og dog. Det er faktisk lidt løgn. Jeg tænker tit på bloggen. Jeg observerer meget i min færden rundt – ude som hjemme. Jeg nedskriver noter til en dag, hvor jeg synes at kunne formulere mig, som jeg gerne ønsker det. Men mere bliver det ikke rigtigt til pt. For så vræler den ene, mens den anden er igang med at pille sin ble af, etc. Men min agenda med denne blog er ikke at blive klassens populæreste pige. Jeg higer ikke (nødvendigvis, alle læsere er selvfølgeligt velkomne) efter popularitet eller tusindevis af følgere. Anerkendelse får jeg af mine nærmeste. Jeg skriver for, tildels min egen skyld, men særligt mine ungers. En slags cyber-dagbog, om man vil. Hvor folk er hjertens velkomne til at følge med. Jeg skriver selvfølgeligt også til de af jer, der vil følge med. Om det er få eller mange, så er jeg bare interesseret i at skrive ud fra egne tanker og følelser – til nogen, som vitterligt gider læse mine skriverier. Jeg forsøger at være meget ærlig. Og jeg håber snart rigtig at få blod på tanden! Jeg starter også op som blogger hos Voresbørn nu. Det kickstarter nok lidt ift. at komme igang. Jeg håber I stadig vil følge med min familie og jeg. I er velkomne til at dele denne blog. I er også velkomne til at stoppe med at læse med. (Jeg kan sku godt forstå, hvis man sys det går lidt trægt herinde – ingen sure miner herfra). Jeg lover at komme igen! Både humormæssigt, for ej at forglemme regelmæssigt. Jeg har masser på hjertet, som jeg smadder gerne vil dele med jer, trust me. Vi har bare haft en del sygdom, samt energien har været på lavt blus. Men snart, meget snart, er jeg back om track! Nyd de kommende sommerdage, det bliver jo helt vildt! Man skulle tro en colombianer som jeg kan klare mosten, men ærligt talt.. Jeg kommer til at være den bitre, småkvapsede kone, der sidder i skyggen, med sveden haglende ned af mig, imens jeg langsomt udtørrer. Men så kan jeg jo passende fatte mobilen og få skrevet på min misvedligeholdte blog. Indtil da, kan I da lige nyde et billede af mindsteguldet i sit es. Mindsteguldet, som lige om snart fylder et helt halvt år! Hvad skete der lige for tiden! Den er bestemt ikke lige så langsom som jeg. So long!

Mys 

Sine R.