Så ny og så brølende (Lidt ligesom min baby)

En lille skøn pige på 11 år ved navn Julie får mit (efterhånden fyldte) hjerte til at banke, som ellers kun mine egne unger eller løbebåndet i det lokale fitnesscenter kan det (Haha. Sidstnævnte var en joke –  Utopi – Desværre). Helt uselvisk holder hun en auktion til højest bydende, for noget så omdiskuteret og i min verden fuldstændig-knaldhamrende-ligegyldigt, som de forbandede dyrekort, der efterhånden har skabt flere rører i andedammen end et jordskælv i Nepal, massiv togulykker i NY, alverdens krig og fattigdom – (Ooog jeg kunne blive ved) – formår! Pengene går ubeskåret til De Danske Hospitalsklovne. Så udover, at lade grådige kvindemenneskers, ikke kun penge, men også fuldstændige sindssyge trang til at give deres børn i hoved og mås gå til en velgørenhed, så giver den lille pige fantastiske minder i en ellers kedelig, smertefuld, isolerede, angstfremkaldende og ikke mindst sørgmodig tilværelse til nogen af Danmarks sygeste børn. Dette ved at lade hendes fyldte bog med dyrekort gå til højest bydende. Pt. står den til 10.000 kr. Hvilket, hvad jeg kan forstå, sleeeeeeeeeeeet ikke er nok for den guldmine. Jøsses. Men hvor er det smukt og rørende. Så i stedet for at bruge 36.000 kr i Bilka for at få tilstrækkelige muligheder for at opnå de famøse specialkort, så skal man blot give en tredjedel af prisen – for en fyldt bog. Og så faktisk ende med at blive en hverdagshelt (sammen med pigen, naturligvis) – I stedet for at irriterer os andre med de satans hysteriske oplæg vedr. de djævelske kort, der tilsyneladende har en vildt hungrende effekt på Danmarks mest hysteriske husmødre. Det såkaldte; Ultimative WIN/WIN. Jeg forsøger lige at ligge et direkte link: https://www.facebook.com/DanskeHospitalsklovne/photos/a.10150140248574447.356439.219895579446/10153849571979447/?type=1&fref=nf (ellers markér og kopier det ind i adressefeltet).

Jeg vil afslutningsvis til de her kort lige nævne, at min mutter INTET, absolut intet, havde med at gøre med min mani med at samle SpiceGirls kort i tidernes morgen. Hun gav måske nogle af dem, men når lille (eller mindre) Sine bønfaldte om flere og der blev sagt “Nej!”, så var der lukket og slukket for SpiceGirls-hanen. Om jeg blev sur? Ja, sku. Om jeg lærte en lektie om, at ikke alt kommer dumpende ned fra den grå-himmel-med-få solskinsberigende-dage-i-løbet-af-et-år? Ja tak.
Datidens unge formåede selv, at få byttet sig til de manglende kort. Måske en stereotype af sammenligning, men forhulen – Det virkede fint for os.

NÅ. Det var så MIT brøl..!

Apropros brøl.

Jeg har en baby på fire mdr. Det vil sige. Jeg har en satans tigermis, der for ca. tre uger siden valgte at æde min baby!
Ældsteguldet var jordens sødeste og mest nemme baby. Hun kunne ligges og så ellers bare sove. Så møffede hun lidt, når det var tid til mad. Amning gik suverænt fra femtedagen af hendes liv og kørte til hun blev 8,5 mdr. Yngsteguldet derimod.. Amning har kørt så ringe noget overhovedet har kunnet formå at kalde sig “kørende”. Det har været ikke bare en, men flere kampe uden lige. Amning vil jeg skrive lidt nærmere om i et andet indlæg, btw.
Men den her kære baby, som han jo ser ud. For han er virkelig lækker og afsindigt nuttet. Han har det med at snyde og bedrage alle på sin vej. Han kan nemlig af og til (ofte for tiden) minde til forveksling om djævlen Ham selv i forklædning.
Tigerspring har jeg aldrig troet på. Det prellede af på min perfekte baby og jeg. Som vand preller af den fedtede, fjerbeklædte andemor (dyrekort nr. 99).  Men så mødte jeg Oscar. Jeg forstår til fulde, at man som mor bliver nødt til, at hige sig til apps som Vidunderlige uger (ironisk nok), som med et noget så fint begreb som Tigerspring, beroliger dig med, at det er heeeeelt normalt, at din baby af og til under sin udvikling har det med at gå i stykker og i stedet tage form som en hysterisk (dog ikke i samme omfang som føromtalte kvindfolk) lorte-tiger. Jeg vælger at tro på, at min baby snart er tilbage (det fjerde spring varer “kun” en bette mdrs tid – Og tårer), det siger appen! Når babydrengen ligger og vræler med tårer stående nærmest vandret ud af skalden på ham, tænker jeg i mit stille indre; “Alt er en fase, alt er en fase”, og det beroliger da en smule. Hvis jeg da bare vidste, om det så også er sandt.

Udover hans små tics, som kommer ud af alt og ingenting, så er han faktisk en okay nem baby, som alligevel størstedel af tiden formår at være utrolig glad. Hvis han da bare ville ligge sig til at sove, sove mere sammenhængende, ikke voldgylpe, etc. etc. Det smarteste ville nok være, at man ikke havde det nemme barn som det første. For hvor kan man da hurtigt tilvænnes. Men heldigvis er ingen børn ens – Heller ikke af egen produktion. Oscar er helt sin egen, noget helt særligt. Faktisk noget helt specielt. Var Oscar et dyrekort ville han højst sandsynligt også kunne bringe mange, mange penge hjem 😉

Mys Sine R.