Design-headsup

Jeg elsker, hvordan design, interiør og “se-hvad-jeg-har” – profiler på både Instagram og Facebook har taget fuldstændigt overhånd. Fordi, jeg nyder faktisk, at lade mig inspirere af alle de smukke hjem, som frit florerer rundt på ovennævnte medier (og sikkert mange andre, som umoderne jeg ikke kender til). For fuck-ja, godt ser det ud! Og hatten af for, at folk samler på smukke, dyre genstande og går op i det. Jeg kigger tit med, bare af ren og skær misundelse. Hvad jeg ikke forstår er, at man tør dette? Tør lave diverse hashtags, så enhver kan finde frem til lige netop dennes profil, efter at have fulgt lige præcis den “vare” den er signeret under. En profil, der ofte høster en masse følgere og dermed ofte står piv-åben til fri afbenyttelse. Også af andre, end alle de loyale følgere. Tænker folk over, at uden at (på en mindre avanceret måde) have fjernet lokalitetstjenesten specifikt for hvert enkelt medie, så kan man faktisk hurtigt og nemt blive guidet til boet, hvor disse fine genstande befinder sig. Og så kan man ellers afvente selfie af ejermanden, når denne på sin sommerferie sidder i skyggen af en palme, henslængt på sit Georg Jensen-håndklæde på den perlehvide sandstrand med sin paraplydrink i sin anden hånd. Og wupti. Så er der fri buffet for indbrudstyve, hjemme i lille (kolde) Danmark? Det er bare lige en tanke, der længe har strejfet mit, ellers fyldte nok, hoved. Jeg håber ikke, at træde nogen over tæerne. Men altså.  Jeg har været udsat for tyverie, engang for hundrede år siden i Århus. Selvom de “kun” løb med to computere (hvor af den ene ikke var min 😡), en parfume, min dvd-afspiller, iPod og ej at forglemme min Sex and The City boks (!!), så var dét at de havde været der – i mit hjem, min safetyboble! – det mest skræmmende! Nå. Mere spændende et indlæg kunne det ikke blive til idag. I ønskes en dejlig weekend herfra. Og igen: #paspåjereskæredyredesignhjem 👋

Mys 

Sine R.